Midt i vintertræthed og nytår blev januars mangaudgivelser lidt glemt. Så her er en dobbelt opdatering af manga udgivet på dansk + en ny titel der aldrig kom med da den udkom i november.
5. februarDeath Note #10
Fullmetal Alchemist #13
Naruto #35
Ny titel - 14. januar
Min fjerne barndomsby Udgiver: Fahrenheit: 408 sider, hård indbinding, farver og sort/hvid, 299,50 kr.
En midaldrende mand er på vej hjem fra forretningsrejse. Tung i hovedet af tømmermænd tager han fejl af sit tog og ender pludselig i sin barndomsby, som han ikke har besøgt i mange år. Mens han venter på at komme tilbage med toget, besøger han sin mors grav, falder om foran den og vågner igen i sin fjortenårige krop, i en anden tid, men med alle sine erfaringer i behold. Han genoplever sin sorgfrie barndom, der brat endte, da faren forsvandt. Kan han ændre på det, eller må han endnu en gang opleve smerten ved at miste sin far? Og hvad med hans kone og to døtre? Kilde:
http://www.forlaget-fahrenheit.dk
8. januarFruits Basket #8
One Piece #47
Shaman King #29
Ny titel - 8. januar
Gothic Sports #1Udgiver: Carlsen manga: 69,95 kr.
Anya har skiftet skole og drømmer om at opnå sportslig succes på et af holdene på sit nye gymnasium. Men det viser sig svært at blive accepteret og optaget. På basketballholdet er man ildeset, når man kun er 160 centimeter høj, og træneren for fodboldholdet vil kun have drenge med.
Så let giver Anya imidlertid ikke op. Sammen med nogle af sine nye veninder etablerer hun sit helt eget fodboldhold. Og holdets helt specielle spilledragter skaber snart stor opmærksomhed… Kilde:
http://www.fantask.dk
Ny titel - november 2009
KapitalenUdgiver: Modtryk: 192 sider, 99,95 kr
KAPITALEN er Karl Marx’ hovedværk og et af det nittende århundredes vigtigste samfundsøkonomiske værker. Kapitalen blev grundbog i de fleste af arbejderbevægelserne i mere end hundrede år, og den fik stor betydning for kritisk samfundstænkning.
Her får vi KAPITALEN serveret i mangaudgave og med efterskrift af professor Hans-Jørgen Schanz! Kilde:
http://www.modtryk.dk
Som altid modtages tilføjelser eller rettelser med glæde.
